32

Larm. Lyde der blandes sammen. Meningerne forsvinder i tumulten. Kaos. Glas der klirrer. Bestik der kastes skødeløst i kasser. Latter. De andre med deres smil og glæde. De hører til. De er i live.  Jeg sidder iblandt alle lydene. Fjern og tom i blikket. Jeg hører ikke længere til. Jeg går tankeløs omkring. Jeg er ikke længere til stede. Jeg er tabt. Tabt for omverdenen. Tabt for livet. Tabt for alt.

31

Tik, Tak, Tik, Tak.
Højere og højere bliver lydende
Tik, Tak, Tik, Tak
Hjertet hamrer hurtigere for hvert klokkeslag
Tik, Tak, Tik, Tak
Latter og smil. De håner hende. De er ligeglade.
Det hun frygtede ville ske er sket. De har fået nok. De ønsker ikke længere at tilbringe tid med hende.
Hun var til for meget besvær. Det ved hun godt nu.
Hun var for håbløs. Det har hun indset nu
Det blev for meget for dem. Det ser hun nu
Hendes konstante triste mine, hendes råb om hjælp og hendes modvilje i at få det bedre. De har forladt hende nu. Hun er helt alene.
Stemmerne rykker nærmere, med deres hån og deres latter. De rykker tættere på. Hvisker i hendes øre. Griner bag hendes ryg. De får hendes hjerte til at hamre til det er ved at banke sig ud af hendes bryst,
Tik, Tak, Tik, Tak
Åndedrættet bliver mere og mere anstrengt. hun venter nu kun på ro.
Ro for smerten, lydene og livet. Venter i længsel

30

Jeg ligger i mørket. Tårerne triller ned af kinderne, ned til munden, der er forvrængt i et lydløst skrig. Jeg græder til alt sortner for mine øjne. Indtil alt ilten er forsvundet og halsen lukker sig sammen. Jeg er rædselsslagen. Ved ikke præcis hvorfor. Hjertet hamrer. Hårdere og hårdere til jeg tror det vil banke sig ud igennem mit bryst. Mine øjne flakker rundt i rummet. Åndedrættet bliver mere og mere anstrengt og panikslagen. Jeg ser skygger. Former og skikkelser der bevæger sig rundt. Ansigter der griner og venter. Jeg ved ikke hvad de venter på, men jeg tør ikke slappe af.
Mit hoved er et stort kaos. Tanker, stemmer, lyde. Jeg river og flår i mit hår. Er desperat. Vil have det til at stoppe. Slår og slår og slår indtil hovedet er ør og dunker. Indtil stemmerne er lave og indtil åndedrættet er nogenlunde. Men jeg er stadig bange. Jeg lukker øjnene, knuger dynen tættere om mig og afventer det værste.

29

A dark whole
An empty space - growing inside me
Making me numb.
The voices win so effortless now. They are in control and I'm so powerless. I don't sense the people around me.
I don't want to talk to anyone -but him.
I miss the safety he's giving me. I miss his smell, his warmth. I miss the way he chases my demons away.
The demons who I wait just to tear me apart. Making me bleed inside this empty shell that used to be my body and soul.
Making the darkness stronger and make it spread like cancer- killing everything it touches.

28

Words do nothing but harm. They tear me down and rip me apart. Making me shiver and cry. The thoughts are haunting my mind. Eyes far away. Clouded by the tears. Head and heart is aching with pain that can't be healed. A pain deep in my heart so devastating that it broke it to pieces.

27

Ingen lyde. Ænser intet. Stemmerne og lydene blandes sammen til en mumlen. En fjern mumlen. Hovedet dunker og skuldrene tynger en ned, som vejede de et ton. Vejrtrækningen bliver mere og mere anstrengt og blikket sløres.  Man bliver svimmel. Man fjerner sig fra virkeligheden. Man er ikke længere til stede - kun fysisk

26

I'm nothing but an empty shell. Drained from emotions and memories. I'm just a shadow of my former self. 
Walking around with a clouded mind
And I don't see anything clear as was I surrounded by nothing but darkness.
Old demons haunt my mind. They bit and whisper to break down my walls. They know I'm weak.
I hear thoughts I thought were long gone. They whisper their way out from the darkest corner of my mind.
They bite, leaving scars and making the blood flow once again. They tare me apart, destroy me to get what they want and what I need: CONTROL
and I let them because without control I will never be: PERFECT