A dark room,
only lighted by glowing stars.
A girl with tears in her eyes.
An empty heart,
in a body as an empty shell.
A scream
A sob
From a girl who is giving up.
This is a battle that she lost.
24
Ligesom et billede.
Fastfrosset i tiden.
Fyldt med følelser,
der ellers var skjult for Verden.
En tårer låst fast på kinden.
Et smil der aldrig blev til noget.
Et levende billede.
En person der går forbi,
fjernt og tomt i bliket.
Følelserne tydelige for den der virkelig ser efter,
men skjult for resten.
En person hvis tanker ingen ville kunne forstå.
En smerte ingen kan forestille sig.
Fastfrosset i tiden.
Fyldt med følelser,
der ellers var skjult for Verden.
En tårer låst fast på kinden.
Et smil der aldrig blev til noget.
Et levende billede.
En person der går forbi,
fjernt og tomt i bliket.
Følelserne tydelige for den der virkelig ser efter,
men skjult for resten.
En person hvis tanker ingen ville kunne forstå.
En smerte ingen kan forestille sig.
23
Kender du følelsen af at være helt alene i et tætpakket rum?
At føle en smerte indeni som et åbent sår, der aldrig heles helt?
Hun ligger søvnløs, tom. Ønsker at natten aldrig vil ende eller at hun vil blive forhindret i at stå op og leve den næste dag.
Hun ønsker at sove sine dage væk, for kun i søvnen, lader den hende være.
Ved du hvordan det er, konstant at blive råbt og revet fra hinanden invendig?
Ved du hvordan det er, at få at vide ved hver enkel lille ting, lille som stor, ikke er godt nok ?
Hun holder tårerne tilbage. Hun ønsker ikke at lade ham se det. Hun holder tankerne på et minimum for ham. Hun frygter han vil gå sin vej, når han ser hvor ødelagt hun er.
Alt er stille bortset fra i hendes hoved.
Fed, klam, dum, uduelig, umulig, værdiløs, ødelægger alting, ikke værd at holde af eller huske.
Dræb dig selv så langsomt og smertefuldt som muligt.
-siger den.
Du fortjener det. Du fortjener at d. Du vil ikke blive savnet. Du vil ikke blive husket. Det vil nærmest være en lettelse for dem der kender dig!
- siger den igen og igen.
Og hun visner en smule mere væk indeni,
for hver gang.
Og hun dør lidt mere for hver tårer hun græder.
Og hun falmer væk fra Verden, hver gang hun bryder huden og lader blodet flyde.
Hun forsvinder langsomt væk.
At føle en smerte indeni som et åbent sår, der aldrig heles helt?
Hun ligger søvnløs, tom. Ønsker at natten aldrig vil ende eller at hun vil blive forhindret i at stå op og leve den næste dag.
Hun ønsker at sove sine dage væk, for kun i søvnen, lader den hende være.
Ved du hvordan det er, konstant at blive råbt og revet fra hinanden invendig?
Ved du hvordan det er, at få at vide ved hver enkel lille ting, lille som stor, ikke er godt nok ?
Hun holder tårerne tilbage. Hun ønsker ikke at lade ham se det. Hun holder tankerne på et minimum for ham. Hun frygter han vil gå sin vej, når han ser hvor ødelagt hun er.
Alt er stille bortset fra i hendes hoved.
Fed, klam, dum, uduelig, umulig, værdiløs, ødelægger alting, ikke værd at holde af eller huske.
Dræb dig selv så langsomt og smertefuldt som muligt.
-siger den.
Du fortjener det. Du fortjener at d. Du vil ikke blive savnet. Du vil ikke blive husket. Det vil nærmest være en lettelse for dem der kender dig!
- siger den igen og igen.
Og hun visner en smule mere væk indeni,
for hver gang.
Og hun dør lidt mere for hver tårer hun græder.
Og hun falmer væk fra Verden, hver gang hun bryder huden og lader blodet flyde.
Hun forsvinder langsomt væk.
22
They stab her in her aching heart.
Blame her for her tears.
They blame her for her own misery.
They don't think she is trying.
They think she wants to be like this and she cries even more
because she thoughts they knew her better.
Blame her for her tears.
They blame her for her own misery.
They don't think she is trying.
They think she wants to be like this and she cries even more
because she thoughts they knew her better.
21
We live in a world with no God.
Where everyone have nothing to believe in but themselves.
We live in a selfish world.
Where everybody only think of themselves.
Every day we have to keep proving ourself,
keep proving our worth,
our right to keep breathing,
to keep living.
In this demanding world a girl walks by.
Eyes far away. Her smile long gone.
Tears are falling down.
She is not capable of proving these things.
She doesn't believe she should even try to prove something she doesn't deserve.
With disbelief she keeps breathing, even though she is dead inside.
With tears in her eyes she keeps doing what she doesn't deserve.
Live
Where everyone have nothing to believe in but themselves.
We live in a selfish world.
Where everybody only think of themselves.
Every day we have to keep proving ourself,
keep proving our worth,
our right to keep breathing,
to keep living.
In this demanding world a girl walks by.
Eyes far away. Her smile long gone.
Tears are falling down.
She is not capable of proving these things.
She doesn't believe she should even try to prove something she doesn't deserve.
With disbelief she keeps breathing, even though she is dead inside.
With tears in her eyes she keeps doing what she doesn't deserve.
Live
20
The first tear falls down to the floor.
Like the first raindrop,
it warns about an upcoming storm.
Quiet, silent it sneaks through the night.
Destroys everything without even have to fight.
Silverblue moon is reflected in her eyes.
Those empty, hallow eyes.
In the silverblue reflection you will see:
all the hidden pain, living underneath her skin,
and the poisen in her vains, which runs only to kill.
Like a lonely rose in a cold winter day.
Like a writer with no more words to say,
she fades away,
in the late night hours, just before the dawn.
Because no one would like to hear about this nightmare.
This nightmare of her's
Like the first raindrop,
it warns about an upcoming storm.
Quiet, silent it sneaks through the night.
Destroys everything without even have to fight.
Silverblue moon is reflected in her eyes.
Those empty, hallow eyes.
In the silverblue reflection you will see:
all the hidden pain, living underneath her skin,
and the poisen in her vains, which runs only to kill.
Like a lonely rose in a cold winter day.
Like a writer with no more words to say,
she fades away,
in the late night hours, just before the dawn.
Because no one would like to hear about this nightmare.
This nightmare of her's
19
She looks in the mirror with tears in her eyes
- hating the reflection
She looks at a stranger who stares back at her
- screaming her failures at her
The voices start their deadly whispering
- slowly breaking her down
The voices and the reflection love to see her cry
- they love to win
The voices and the reflection love to see her bleed
-they love to see her fail
The voices and the reflection love to see her starve
- they love to see her suffer
They love to see her die slowly
- hating the reflection
She looks at a stranger who stares back at her
- screaming her failures at her
The voices start their deadly whispering
- slowly breaking her down
The voices and the reflection love to see her cry
- they love to win
The voices and the reflection love to see her bleed
-they love to see her fail
The voices and the reflection love to see her starve
- they love to see her suffer
They love to see her die slowly
18
Do you know the feeling of hating yourself?
The constant pain inside?
to punish yourself for every bite you take
or even think of taking?
to put fingers down your throat until it's sore
and you purge blood?
to starve yourself until it feels like your stomach is eating itself?
to have a need to slit your wrists until they bleed?
you have voices in your head that make you cry yourself to sleep almost every night.
Do you know how it feels to hate the mirror's relection so much that you try to kill it in all the slowest ways possible?
- I hope not
The constant pain inside?
to punish yourself for every bite you take
or even think of taking?
to put fingers down your throat until it's sore
and you purge blood?
to starve yourself until it feels like your stomach is eating itself?
to have a need to slit your wrists until they bleed?
you have voices in your head that make you cry yourself to sleep almost every night.
Do you know how it feels to hate the mirror's relection so much that you try to kill it in all the slowest ways possible?
- I hope not
17
Bladet skærer
1. gang, 2.gang
Bladet skærer
3. gang, 4. gang
Blodet strømmer ned af armen,
danner forgreninger og mønstre.
Bladet skærer
5. gang, 6. gang
Render ned af væggen,
hvor det blandes med vandet og tårerne.
Bladet skærer
7. gang, 8. gang
musikken høres svagt i baggrunden,
overdøves næsten af vandet der rammer hendes hud, rammer gulvet.
Bladet skærer en sidste gang
og hun synker sammen i gråd.
1. gang, 2.gang
Bladet skærer
3. gang, 4. gang
Blodet strømmer ned af armen,
danner forgreninger og mønstre.
Bladet skærer
5. gang, 6. gang
Render ned af væggen,
hvor det blandes med vandet og tårerne.
Bladet skærer
7. gang, 8. gang
musikken høres svagt i baggrunden,
overdøves næsten af vandet der rammer hendes hud, rammer gulvet.
Bladet skærer en sidste gang
og hun synker sammen i gråd.
16
The moonlight is shining on her face and she closes her eyes while she keeps walking. Cold tears streaming down her face. Her body is cold, her hands and legs are shaking but she doesn't feel anything.
Her thoughts and feelings tear her apart. Thorns and stones are breaking her, making her bleed and colour the grass red but she doesn't feel a thing.
She is numb and her face is made of stones as she walks towards the ocean. Looking at the deep blue sea and sished she could be free.
Her thoughts and feelings tear her apart. Thorns and stones are breaking her, making her bleed and colour the grass red but she doesn't feel a thing.
She is numb and her face is made of stones as she walks towards the ocean. Looking at the deep blue sea and sished she could be free.
15
Stemmerne er væk, men hun føler ingen lettelse. Tankerne, hadet væmmelsen er nu hendes, helt alene.
Ingen til at hviske løgne. Det er nu hendes eget. Tårerne strømmer ned af hendes blege kinder. Hjertet tomt og koldt fra al frygten og hadet. Kroppen lukker ned. Langsom dør hun hen.
Ingen til at hviske løgne. Det er nu hendes eget. Tårerne strømmer ned af hendes blege kinder. Hjertet tomt og koldt fra al frygten og hadet. Kroppen lukker ned. Langsom dør hun hen.
14
Hun står igen og kigger i spejlet. Kigger på spejlbilledet, der virker så fremmed.
Hun kigger på pigen deri, som forsvinder mere og mere for hver dag der går. De røde hævede øjne af alle de tårer hun har grædt. De sorte rander under øjnene fra alle de søvnløse nætter og munden der ikke længere smiler.
Hun kigger på pigen der ser så fortabt ud. Pigen der ser så håbløs ud. Der er ingen håb i de blå øjne. Ingen chance for et smil på hendes læber.
Stilheden inde i hende bliver brudt af stemmernes dræbende ord.
Løgnene sætter sig fast.
-Du er intet! Du er ikke andet end besvær! Du er ikke værd at spilde tid på. Se dig i spejlet og væ dig ved synes. Det er ikke en fremmed. Det er dig! Dit hæslige jeg. Du kan lige så godt droppe at prøve at flygte. Du er ikke smuk, dejlig eller sød. Du er grim, fed, egoistisk og dum. Du er intet godt! Du er ingenting. Tag kniven. Prøv at flygte. Prøv alt det du vil. Det vil ikke lykkes. Skær, skær dybt. Lad din indre smerte forsvinde for en stund.
Sult dig selv. Lad sig selv forsvinde ind til ingenting. Prøv så godt du kan at flygte, men spejlbilledet vil stadig være det samme i morgen og du vil stadig væmmes!
Hun kigger på pigen deri, som forsvinder mere og mere for hver dag der går. De røde hævede øjne af alle de tårer hun har grædt. De sorte rander under øjnene fra alle de søvnløse nætter og munden der ikke længere smiler.
Hun kigger på pigen der ser så fortabt ud. Pigen der ser så håbløs ud. Der er ingen håb i de blå øjne. Ingen chance for et smil på hendes læber.
Stilheden inde i hende bliver brudt af stemmernes dræbende ord.
Løgnene sætter sig fast.
-Du er intet! Du er ikke andet end besvær! Du er ikke værd at spilde tid på. Se dig i spejlet og væ dig ved synes. Det er ikke en fremmed. Det er dig! Dit hæslige jeg. Du kan lige så godt droppe at prøve at flygte. Du er ikke smuk, dejlig eller sød. Du er grim, fed, egoistisk og dum. Du er intet godt! Du er ingenting. Tag kniven. Prøv at flygte. Prøv alt det du vil. Det vil ikke lykkes. Skær, skær dybt. Lad din indre smerte forsvinde for en stund.
Sult dig selv. Lad sig selv forsvinde ind til ingenting. Prøv så godt du kan at flygte, men spejlbilledet vil stadig være det samme i morgen og du vil stadig væmmes!
13
Man kan sidde i sin egen lille verden.
Man kan lade sig forblinde af håb eller løgne.
Man kan tro man er en man i virkeligheden slet ikke er.
Man kan tro man er noget.
Der er en ting der har plaget mig længe og i dag gik det op for mig, at jeg aldrig i mit liv har været mere usikker på hvem jeg er.
Alt hvad jeg troede jeg var, har her på det seneste vist sig at være en løgn. Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jeg prøver at se hvem jeg er. Jeg ser hvad jeg ville ønske jeg var. Jeg ser hvad folk tror jeg er. Jeg ved at skindet bedrager og at hvad folk ser ikke altid er det rigtigt.
Hun ønsker så inderligt, at tomheden ville forsvinde.
Hun ønsker så inderligt, at refleksionen i spejlet ikke længere ville være en fremmed.
At denne person, der med sine triste blå øjne ville vise sig at være rigtig.
At hun for én gang skyld kunne give en rigtigt smil og grine en latter der ikke var falsk.
At hun bare kunne være sig selv. Hvad det end indebærer.
Man kan lade sig forblinde af håb eller løgne.
Man kan tro man er en man i virkeligheden slet ikke er.
Man kan tro man er noget.
Der er en ting der har plaget mig længe og i dag gik det op for mig, at jeg aldrig i mit liv har været mere usikker på hvem jeg er.
Alt hvad jeg troede jeg var, har her på det seneste vist sig at være en løgn. Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jeg prøver at se hvem jeg er. Jeg ser hvad jeg ville ønske jeg var. Jeg ser hvad folk tror jeg er. Jeg ved at skindet bedrager og at hvad folk ser ikke altid er det rigtigt.
Hun ønsker så inderligt, at tomheden ville forsvinde.
Hun ønsker så inderligt, at refleksionen i spejlet ikke længere ville være en fremmed.
At denne person, der med sine triste blå øjne ville vise sig at være rigtig.
At hun for én gang skyld kunne give en rigtigt smil og grine en latter der ikke var falsk.
At hun bare kunne være sig selv. Hvad det end indebærer.
12
Hun sidder alene. Musikken spiller højt, men hun ænser det ikke. Intet af det. Stirrer tavst på skærmen. Stirrer på samtalen der fortsætter som om intet var hændt. Som om hun aldrig havde været til stede. Han siger han elsker hende og at han savner hende. Tårerne begynder at trille ned af hendes kinder af disse ord.
Løgnene har magten og stemmerne hvisker: Han mener det ikke. Hvordan kan man elske en som dig? Hvorda kan man savne en som dig? Kedelig, uinteressant person! Han kan umulig mene det. Ingen kan!
Hun vender tilbage til virkeligheden. Han siger hun skal fortælle hvad der er galt. Hun siger senere og er derefter glemt igen. Tårerne triller og hun kigger op. Hun håber så inderligt at løgnene kan forblive løgne, selvom de er hendes sandhed. Håber stemmerne vil gå væk. Håber deres dræbende ord vil gå væk.
Musikken stopper og straks er de der med deres løgne. Hun leder panisk efter en sang, der kan få dem på afstand, men de har allerede bidt sig fast. Kedelig! Faker! Uønsket! Igen og igen. Uelsket! Intet andet end til besvær! Egoistisk! Dårlig ven! Fed! Grim! Dum! Det vil ingen ende tage. Hun sukker. Bløndet af tårer vælger hun en ny sang og skruer op. Lukker øjnene og drømmer sig væk.
Drømmer m bedre tider, hvor disse løgne ikke var hendes sandhed.
Løgnene har magten og stemmerne hvisker: Han mener det ikke. Hvordan kan man elske en som dig? Hvorda kan man savne en som dig? Kedelig, uinteressant person! Han kan umulig mene det. Ingen kan!
Hun vender tilbage til virkeligheden. Han siger hun skal fortælle hvad der er galt. Hun siger senere og er derefter glemt igen. Tårerne triller og hun kigger op. Hun håber så inderligt at løgnene kan forblive løgne, selvom de er hendes sandhed. Håber stemmerne vil gå væk. Håber deres dræbende ord vil gå væk.
Musikken stopper og straks er de der med deres løgne. Hun leder panisk efter en sang, der kan få dem på afstand, men de har allerede bidt sig fast. Kedelig! Faker! Uønsket! Igen og igen. Uelsket! Intet andet end til besvær! Egoistisk! Dårlig ven! Fed! Grim! Dum! Det vil ingen ende tage. Hun sukker. Bløndet af tårer vælger hun en ny sang og skruer op. Lukker øjnene og drømmer sig væk.
Drømmer m bedre tider, hvor disse løgne ikke var hendes sandhed.
11
Fingrene glider hen over tastaturet. De prøver desperat, at udtrykke alle de forvirrede tanker. De prøver, at forklare dem.
Hun føler et savn hun ikke burde. Hun ser noget hun ikke burde. Løgnene trykker sig på og hvisker deres dræbende ord. Igen og igen.
Hun lukker øjnene og skruer højere op for musikken. Hun prøver at overdøve stemmerne og dermed løgnene. Tårerne triller ned af kinderne. Endnu engang.
Her. Nu, kan hun græde i fred. Der er ingen bekymrede blikke. Der er ingen spørgsmål. Hun ved hun ikke burde lade sig slå ud. Hun ved hun ikke burde være så svag. Veninderne siger hun ikke skulle græde over det. De siger, at hun ikke burde have dette savn. Hun nikker bare og giver dem et smil. Tårerne triller stadig. De gør øjnene blanke og sindet tomt.
Regnen dukker op i hendes tanker. Hvor hun dog længes efter den. Regnen som vasker alle tanker bort. Alle minderne. Alle følelserne. Regnen som går ind i huden og sletter alt.
Hendes øjne falder på et ansigt. En pige som på en måde virker bekendt og dog så fremmed. Hun synes svagt, at genkende pigen, der blank stirrer tilbage. Prøver desperat at huske hende.
Stemmerne hvisker igen. De vil ikke lade hende være. Hun skruer endnu højere op for musikken. Det gør næsten ondt i ørerne. Hun lukker øjnene. Lytter til musikken. Hun ønsker, at kvæle stemmerne og deres løgne. Hun hvisker stille med på musikken med tårerne trillende ned af kinderne. Sangen slutter og hun stirrer ud i mørket. Stemmerne er der straks med deres forbandede løgne. Hun ved hun ikke burde tro dem, men inderst inde gør hun. Giver dem ret i hver eneste lille løgn. Hun lader de sidste tårer trille. Lukker computeren og falder i søvn. En søvn hun ville ønske aldrig endte. Så længe søvnen er drømmeløs.
Hun føler et savn hun ikke burde. Hun ser noget hun ikke burde. Løgnene trykker sig på og hvisker deres dræbende ord. Igen og igen.
Hun lukker øjnene og skruer højere op for musikken. Hun prøver at overdøve stemmerne og dermed løgnene. Tårerne triller ned af kinderne. Endnu engang.
Her. Nu, kan hun græde i fred. Der er ingen bekymrede blikke. Der er ingen spørgsmål. Hun ved hun ikke burde lade sig slå ud. Hun ved hun ikke burde være så svag. Veninderne siger hun ikke skulle græde over det. De siger, at hun ikke burde have dette savn. Hun nikker bare og giver dem et smil. Tårerne triller stadig. De gør øjnene blanke og sindet tomt.
Regnen dukker op i hendes tanker. Hvor hun dog længes efter den. Regnen som vasker alle tanker bort. Alle minderne. Alle følelserne. Regnen som går ind i huden og sletter alt.
Hendes øjne falder på et ansigt. En pige som på en måde virker bekendt og dog så fremmed. Hun synes svagt, at genkende pigen, der blank stirrer tilbage. Prøver desperat at huske hende.
Stemmerne hvisker igen. De vil ikke lade hende være. Hun skruer endnu højere op for musikken. Det gør næsten ondt i ørerne. Hun lukker øjnene. Lytter til musikken. Hun ønsker, at kvæle stemmerne og deres løgne. Hun hvisker stille med på musikken med tårerne trillende ned af kinderne. Sangen slutter og hun stirrer ud i mørket. Stemmerne er der straks med deres forbandede løgne. Hun ved hun ikke burde tro dem, men inderst inde gør hun. Giver dem ret i hver eneste lille løgn. Hun lader de sidste tårer trille. Lukker computeren og falder i søvn. En søvn hun ville ønske aldrig endte. Så længe søvnen er drømmeløs.
10
Feel like everything is shutting down.
My heart stops beatig. I stop breathing.
Looking at the flames. Feel the world fade away.
Emotions are fading and tears run.
I want to scream but no sound comes out.
So I let the tears speak.
I wonder if anybody understand them.
My heart stops beatig. I stop breathing.
Looking at the flames. Feel the world fade away.
Emotions are fading and tears run.
I want to scream but no sound comes out.
So I let the tears speak.
I wonder if anybody understand them.
9
How can I speak when I don't have a voice?
How can I cry when I ran out of tears?
How can I tell you that you mean the world to me,
when I don't have a voice or tears to explain my pain?
I let the pencil and the paper speak
and wish they can explain the words I cannot speak and the tears I cannot cry.
How can I cry when I ran out of tears?
How can I tell you that you mean the world to me,
when I don't have a voice or tears to explain my pain?
I let the pencil and the paper speak
and wish they can explain the words I cannot speak and the tears I cannot cry.
8
I'm the girl nobody notice.
I'm the girl nobody sees.
I'm the girl nobody would miss if I ever went away.
I live in the shadows
in the days' early light.
If you ever have seen a real smile you're lucky.
I laugh to seem alive.
I smile to seem happy
but inside I'm just a sad, broken girl nobody miss.
I'm the girl nobody sees.
I'm the girl nobody would miss if I ever went away.
I live in the shadows
in the days' early light.
If you ever have seen a real smile you're lucky.
I laugh to seem alive.
I smile to seem happy
but inside I'm just a sad, broken girl nobody miss.
6
I wish that somebody would see through my fake smile.
See that I'm tired of being sad.
Tired of crying and tired of the feeling: Let me die. I want to.
See that I'm tired of being sad.
Tired of crying and tired of the feeling: Let me die. I want to.
5
Tears are falling.
Down my cheeks to my hand.
Gone. So it continues.
Looking in the mirror for the 5th time today.
Don't like what I see.
Don't recognize the reflection.
Red eyes from the tears.
No sign of hope in those blue eyes.
Tears are falling.
Down the cheeks to the mouth that no longer smiles.
Where is the girl who used to be so happy?
Is she missing? Is she gone ?
Down my cheeks to my hand.
Gone. So it continues.
Looking in the mirror for the 5th time today.
Don't like what I see.
Don't recognize the reflection.
Red eyes from the tears.
No sign of hope in those blue eyes.
Tears are falling.
Down the cheeks to the mouth that no longer smiles.
Where is the girl who used to be so happy?
Is she missing? Is she gone ?
4
Wispering in the dark.
Wispering your name.
Wish you were here.
To wipe away my tears.
Close my eyes.
My thoughts are with you.
Tears are fall down
and a little smile starts to show
Wispering your name.
Wish you were here.
To wipe away my tears.
Close my eyes.
My thoughts are with you.
Tears are fall down
and a little smile starts to show
3
Losing myself once againg
Looking in the mirror and see myself fade away.
More and more as the days go by.
Feel like a stranger in my own body.
Feeling so lost.
Looking for for the "I" that I've lost
but without luck.
Tears falling down my cheeks
but I don't recognize that girl any more.
Looking in the mirror and see myself fade away.
More and more as the days go by.
Feel like a stranger in my own body.
Feeling so lost.
Looking for for the "I" that I've lost
but without luck.
Tears falling down my cheeks
but I don't recognize that girl any more.
2
Nothing is wrong she says
but I know it's a lie.
Everything is fine she says
but I know she is breaking down.
Why can't she admit that she's not perfect?
Why can't she just be weak?
She's lying to her friends.
Lying to those who really care.
Over and over she says she is alright
but I can see she is lying to her friends and to herself
You know why I know this?
because that girl is me.
but I know it's a lie.
Everything is fine she says
but I know she is breaking down.
Why can't she admit that she's not perfect?
Why can't she just be weak?
She's lying to her friends.
Lying to those who really care.
Over and over she says she is alright
but I can see she is lying to her friends and to herself
You know why I know this?
because that girl is me.
1
Hovedet dunker.
Stemmerne mumler.
Tårerne triller.
Se jeg smiler,
men smilet er falsk.
Ingen forstår.
Ingen formår,
at gøre smilet ægte.
Ingen ser,
men alle ler.
Ingen gennemskuer masken.
Er det så svært,
at få lært,
at også jeg kan være svag?
Tårerne triller.
Smilet forsvinder.
Endnu engang.
Stemmerne mumler.
Tårerne triller.
Se jeg smiler,
men smilet er falsk.
Ingen forstår.
Ingen formår,
at gøre smilet ægte.
Ingen ser,
men alle ler.
Ingen gennemskuer masken.
Er det så svært,
at få lært,
at også jeg kan være svag?
Tårerne triller.
Smilet forsvinder.
Endnu engang.
Subscribe to:
Posts (Atom)