30

Jeg ligger i mørket. Tårerne triller ned af kinderne, ned til munden, der er forvrængt i et lydløst skrig. Jeg græder til alt sortner for mine øjne. Indtil alt ilten er forsvundet og halsen lukker sig sammen. Jeg er rædselsslagen. Ved ikke præcis hvorfor. Hjertet hamrer. Hårdere og hårdere til jeg tror det vil banke sig ud igennem mit bryst. Mine øjne flakker rundt i rummet. Åndedrættet bliver mere og mere anstrengt og panikslagen. Jeg ser skygger. Former og skikkelser der bevæger sig rundt. Ansigter der griner og venter. Jeg ved ikke hvad de venter på, men jeg tør ikke slappe af.
Mit hoved er et stort kaos. Tanker, stemmer, lyde. Jeg river og flår i mit hår. Er desperat. Vil have det til at stoppe. Slår og slår og slår indtil hovedet er ør og dunker. Indtil stemmerne er lave og indtil åndedrættet er nogenlunde. Men jeg er stadig bange. Jeg lukker øjnene, knuger dynen tættere om mig og afventer det værste.