Man kan sidde i sin egen lille verden.
Man kan lade sig forblinde af håb eller løgne.
Man kan tro man er en man i virkeligheden slet ikke er.
Man kan tro man er noget.
Der er en ting der har plaget mig længe og i dag gik det op for mig, at jeg aldrig i mit liv har været mere usikker på hvem jeg er.
Alt hvad jeg troede jeg var, har her på det seneste vist sig at være en løgn. Tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jeg prøver at se hvem jeg er. Jeg ser hvad jeg ville ønske jeg var. Jeg ser hvad folk tror jeg er. Jeg ved at skindet bedrager og at hvad folk ser ikke altid er det rigtigt.
Hun ønsker så inderligt, at tomheden ville forsvinde.
Hun ønsker så inderligt, at refleksionen i spejlet ikke længere ville være en fremmed.
At denne person, der med sine triste blå øjne ville vise sig at være rigtig.
At hun for én gang skyld kunne give en rigtigt smil og grine en latter der ikke var falsk.
At hun bare kunne være sig selv. Hvad det end indebærer.
No comments:
Post a Comment