14

Hun står igen og kigger i spejlet. Kigger på spejlbilledet, der virker så fremmed.
Hun  kigger på pigen deri, som forsvinder mere og mere for hver dag der går. De røde hævede øjne af alle de tårer hun har grædt. De sorte rander under øjnene fra alle de søvnløse nætter og munden der ikke længere smiler.
Hun kigger på pigen der ser så fortabt ud. Pigen der ser så håbløs ud. Der er ingen håb i de blå øjne. Ingen chance for et smil på hendes læber.
Stilheden inde i hende bliver brudt af stemmernes dræbende ord.
Løgnene sætter sig fast.
-Du er intet! Du er ikke andet end besvær! Du er ikke værd at spilde tid på. Se dig i spejlet og væ dig ved synes. Det er ikke en fremmed. Det er dig! Dit hæslige jeg. Du kan lige så godt droppe at prøve at flygte. Du er ikke smuk, dejlig eller sød. Du er grim, fed, egoistisk og dum. Du er intet godt! Du er ingenting. Tag kniven. Prøv at flygte. Prøv alt det du vil. Det vil ikke lykkes. Skær, skær dybt. Lad din indre smerte forsvinde for en stund.
Sult dig selv. Lad sig selv forsvinde ind til ingenting. Prøv så godt du kan at flygte, men spejlbilledet  vil stadig være det samme i morgen og du vil stadig væmmes!