23

Kender du følelsen af at være helt alene i et tætpakket rum?
At føle en smerte indeni som et åbent sår, der aldrig heles helt?
Hun ligger søvnløs, tom. Ønsker at natten aldrig vil ende eller at hun vil blive forhindret i at stå op og leve den næste dag.
Hun ønsker at sove sine dage væk, for kun i søvnen, lader den hende være.
Ved du hvordan det er, konstant at blive råbt og revet fra hinanden invendig?
Ved du hvordan det er, at få at vide ved hver enkel lille ting, lille som stor, ikke er godt nok ?
Hun holder tårerne tilbage. Hun ønsker ikke at lade ham se det. Hun holder tankerne på et minimum for ham. Hun frygter han vil gå sin vej, når han ser hvor ødelagt hun er.
Alt er stille bortset fra i hendes hoved.
Fed, klam, dum, uduelig, umulig, værdiløs, ødelægger alting, ikke værd at holde af eller huske.
Dræb dig selv så langsomt og smertefuldt som muligt.
-siger den.
Du fortjener det. Du fortjener at d. Du vil ikke blive savnet. Du vil ikke blive husket. Det vil nærmest være en lettelse for dem der kender dig!
- siger den igen og igen.
Og hun visner en smule mere væk indeni,
for hver gang.
Og hun dør lidt mere for hver tårer hun græder.
Og hun falmer væk fra Verden, hver gang hun bryder huden og lader blodet flyde.
Hun forsvinder langsomt væk.